Nye boliger i Generationernes Hus

07-07-2020
Brabrand Boligforening udlejer helt nye boliger ved Aarhus Havn, Generationernes Hus.

Boligerne kan søges på normal vis på UngdomsboligAarhus.dk og vil blive udlejet fra den 1.9.2020. 

Se boligerne her

Naboskab og bofællesskab

Huset har to boformer: Naboskabet og bofællesskabet. Det giver forskellige grader af privatliv og fællesskab. I bofællesskaberne har beboerne både deres eget te-køkken og adgang til et større fælles køkken/alrum.   
Uanset boligform, så er alle boliger private uden nogen form for gennemgang for husets øvrige beboere.
I bofællesskabet har man, ud over det private rum, et fællesområde til deling med de øvrige beboere i ”bo-klyngen”. Fællesområdet består af opholdsrum, køkken og i mange klynger også en terrasse. Det er i fællesområdet, at klyngens sociale liv og fællesskab kan tage form. Der er to former for bofællesskab, et blandet bofællesskab med beboere fra  flere generationer og et bofællesskab kun med ungdomsboliger.
I naboskaberne er arealet til fællesrum beskåret til fordel for større boliger. I naboskabsklyngerne er der med andre ord ingen delte fællesarealer i tilknytning til ens bolig - kun dem, som huset i øvrigt byder på, og som er åbne for alle i huset. 
At bo i naboskab og bofællesskab sætter forskellige krav til dig som beboer. Fællesskabet kan kun opstå, hvis beboerne i klyngen ønsker at deltage.

Folder om Generationernes Hus

Yderligere spørgsmål bedes rettet til Brabrand Boligforening på tlf. 89 31 71 71 eller på mail info@bbbo.dk